Lovnyt og retningslinjer 2010/2011
Lovnyt:
Det officielle cirkulære fra FIFA er modtaget, mens vi fortsat afventer den nye lovbog. Den nye
danske lovbog forventes at foreligge sidst i august.
Eneste større lovændring er, at det betragtes som usportslig opførsel, hvis sparkeren ved udførelsen
af et straffespark fuldfører sit tilløb og så finter et spark med den hensigt at få målmanden til at
bevæge sig før tid. Generelt er fintning, herunder stopmoment, undervejs i tilløbet fortsat tilladt.
Endvidere er undtagelserne for, hvornår spillere må behandles på banen nu udvidet, så det gælder
alvorlig skade, som skal behandles omgående
målmanden
målmanden skadet sammen med en modspiller
to medspillere skadet efter sammenstød med hinanden.
Det sidste punkt er nyt og tilføjet med henvisning til fair play og spillets ånd.
Dødboldsituationer:
Dommerne skal være specielt opmærksomme på de nærkampe og positionskampe, som foregår ved
dødboldsituationer, herunder de spillere, hvis eneste hensigt er at forhindre en modspiller i at nå
frem til bolden.
Brug af arme og albuer:
Et slag, hvor modspilleren alene er spilobjektet og bolden uden interesse, er voldsom adfærd og
straffes med udvisning.
I kamp om bolden vurderes dels udførelsen (armens position, bevægelsens kraft, retning og
hastighed), dels hensigten (er armen et hjælpemiddel for spilleren til at komme længere frem eller
op, eller bruges den som et selvstændigt våben mod modspilleren ?).
Bruges armen som våben med ond vilje og udsættes modspilleren for fare, er straffen en udvisning.
Bruges armen ellers som våben, afgør udførelsen, om der er tale om et hensynsløst puf (advarsel)
eller et puf med unødig stor kraft (udvisning).
I alle andre tilfælde afgør udførelsen, om der er tale om et satset puf (tidligere benævnt hasarderet)
med normalt ingen følgestraf -eller et hensynsløst puf (advarsel).
Der skal skrides hårdt ind over for arme i hovedhøjde, som intet har at gøre dér i relation til kampen
om bolden.
Offside:
Det understreges, at det er spilleøjeblikket (det øjeblik, hvor bolden spilles af en medspiller), som er
