GENERALFORSAMLING 31. jan 2012
Referat fra generalforsamling den 31. januar 2012 i Midtmors Sport, Øster Jølby.
Ib indledte generalforsamlingen med at uddele årets talentpokal. Denne pokal gik i år til Martin Hyldahl. Stort tillykke til Martin.
Valg af Dirigent: Kim Fredholm blev valgt.
Valg af stemmetællere: Villy Kristensen, Jens Peter Zacho og Peter Hyldahl blev valgt.
Formandens beretning, der inkluderer alle udvalg:
Ib startede sin beretning med årets gang i Nordvestjysk Dommerklub. Det har været et år, som startede med flere møder med det regionale dommerudvalg og JFU. Møderne resulterede i at nu skulle man kigge fremad og man skulle lære af de ting, der var sket i 2010.
Der er afholdt 3 bestyrelsesmøder i løbet af året, vi har holdt et temakursus, dommer i vanskelige kampe. I forbindelse med vores teoriaften havde vi besøg af Jens Kjeldberg og Jan K. Simonsen. Teoritesten blev ledet af Stig Hansen og Yo Yo testen klarede Jørgen Sørensen.
Sommerfesten blev igen igen J afholdt hos Maibritt og Torben. I forbindelse med afslutningen på efterårssæsonen blev der afholdt et evalueringsmøde og samtidig instruktion til indendørs sæsonen.
Ib konkluderede, at det på mange måder havde været et stille år. Der har været et meget begrænset antal af indberetninger af træner og ledere, der er blevet bortvist.
I dommerudvalget er Poul Overgaard og Bent Fredholm blevet nye vejledere. Ib Overgaard er blevet ny udvikler. Her i 2012 får vi desuden en ”ny” udvikler, Per Svensson, der foreløbig flytter her til området fra Sjælland. Han vil både dømme og udvikle dommere. Jens Peter Zacho er blevet talentudvikler.
Dommerudvalget indbød i 2011 alle dommere til serie 2 kamp i Snedsted mellem Midtthy og Klitmøller. Bent dømte kampen, og gjorde det godt, på linierne havde han Torben og Mads. Efter kampen han vi en god diskussion om kampen.
Det er vedtaget, at liniedommere, der vinker i serie 1 og opad, skal have bestået liniedommerkursus 2. I region 2 udviklergruppe indstilles talenter. For nye dommere er en af årets begivenheder Vildbjerg Cup, hvor de nye dommere bl.a. bliver videofilmet. Udover dette fordeles udviklingerne imellem de 4 dommerklubber i regionen. Det er desuden aftalt, at der bliver nedsat en projektgruppe, som skal gennemgå udviklingerne i regionen.
I dommerrekrutteringsgruppen fastlægges kurser for nye aspiranter. Dette bliver formentlig udlagt til de enkelte dommerklubber i fremtiden.
Der har i 2011 været 2 formandsmøder i JFU, samt hele 2 delegerede møder i DFU. Desuden har det været det ordinære delegerede møde i JFU.
Der er p.t. en usikker situation omkring leverance af dommertøj. Aftale med Sportpromotion er opsagt her i foråret. Ib lovede, at vi ville orienterede nærmere, når der er nyt i sagen.
I fremtiden bliver det sådan, at kun dommere, der ikke har adgang til mail-systemet, der får tilsendt kampe m.m med post. Alle andre dommere får fremover deres post pr. mail.
I efteråret 2011 blev der som følge af dommermanglen nedsat et udvalg, som skulle prøve noget alternativt for at skaffe nye dommere. Udvalget bestod af Tage Andersen, Flemming Kvejborg og Bent Fredholm. Der blev indledt en annoncekampagne i den lokale presse, der blev afholdt møder med fodboldklubberne både i Thy og på Mors og der blev uddelt flyers. Alt i alt har de 3 i udvalget gjort et stort stykke arbejde. Dette har også medvirket til, at vi her i januar måned har fået uddannet 9 nye dommere i vores dommerklub, 7 fra Mors og 2 fra Thy. Der er stadig behov for nye dommere, og det skal bemærkes, at der stadig er mange fodboldklubber, som ikke har bidraget med nye dommere. Så der skal lyde en appel til disse klubber, at det er vigtigt, at de også bidrager til at vi fortsat kan få dømt alle kampe i klubben.
Vi har med hjælp fra vore nabo dommerklubber fået dømt næsten alle kampe i 2011. Vi har ligeledes dømt flere stævner for EUC og vi dømmer efterskoleturnering. Automatisk dommerpåsætning er foreløbig udsat et halvt år. Endelig dømmer vi også indendørs. Det bliver mindre og mindre med indendørs fodbold.
Fremlæggelse af regnskab.
Regnskabet for 2011 udviser et underskud på kr. 20.399. Den største årsag til dette skyldes aspirantudgifter på kr. 15.147. Der var stor enighed blandet medlemmerne at udgifterne skulle ses som en investering i fremtiden. Så det er vigtigt at fastholde de nye dommere. Der er også enighed at udgifter af den størrelse ikke kan gentages. I øvrigt blev de øvrige poster i regnskabet drøftet, herunder tilbød Flemming Christensen at være behjælpelig med at søge midler fra fonde. Efter en debat blev regnskabet godkendt.
Indkomne forslag
Bestyrelsen foreslog følgende ændring i § 5, (fremhævet) som en følge af at dommerbladet er lukket ned:
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed og ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar eller i februar.
Generalforsamling ledes af en valgt dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel, enten ved udsendelse af dagsorden i brev eller i e-mail eller ved meddelelse på dommerklubbens hjemmeside.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Forslaget blev godkendt af generalforsamlingen
Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent. Blandet andet som følge af underskuddet i vores regnskab, blev det drøftet, om kontingentet skulle stige. Beslutningen blev, at bestyrelsen evt. skulle komme med et udspil om forhøjelse af kontingentet i 2013.
Valg til bestyrelse:
På valg var Svend Aage Jakobsen og Ole Grave, der begge tilkendegav, at de modtog genvalg. Endvidere blev Bent Fredholm foreslået til bestyrelsen.
Afstemningen medførte, at Svend Aage og Ole blev genvalgt.
Valg af bestyrelsessuppleanter:
Tage Andersen og Tage Østergaard Nielsen blev genvalgt
Valg af revisorer
Flemming Kvejborg og Steen Harregaard blev genvalgt
Valg af revisorsuppleant
Kim Fredholm blev genvalgt.
Eventuelt:
Kammeratsskabspokalen gik i år velfortjent til Flemming Christensen. Stort tillykke.
5/2 2012 Ole Grave
